Om CS


Historien bag klubben


Maj måned 2006. Bøg(h)en var lige sprunget ud i fuldt flor, og Mikkel Lundberg og Victor Malecki kørte en tur til Tyskland for at forkæle ganerne og damerne med koldt øl. Med i kufferten havde de to gamle venner ikke bare tørst efter øllet – men også mange års latent suk efter en dimension i livet der skulle formå at bringe venskaber, kærlighed og passion mod, indtil da, usete højder.

Få dage senere stod det lysende klart at noget så enkelt og banalt som en fodboldklub - som skulle støbes på et fundament af sejrsvilje, god energi samt en perlerække af enestående mænd – rent faktisk var den ideelle løsning. Klubben blev døbt Calcio Superiore og opbakningen omkring klubben har siden stiftelsen været absolut fantastisk.

I dag er Calcio Superiore en yderst velfungerende fodboldklub som spiller 7-mands fodbold i DAI regi. I 2007 vandt Calcio Superiore D-rækken suverænt, og i 2008 kæmper drengene for førstepladsen i række C. Truppen består af 17 spillere og derudover har klubben omkring 100 passive medlemmer.

_________________________________________________________________________________________________________

Calcio Superiores Mission


Calcio Superiore er en fodboldklub der skaber værdi, synergi og glæde i grænsefladen mellem fodbold og socialt liv. Calcio Superiore er blevet stiftet i 2006 og har to primære formål, som tilfælles skal realisere klubbens altoverskyggende målsætning: At bevare, styrke og udvikle venskaber.

1. Calcio Superiore vil samle gode venner for at skabe optimale rammer for at spille god fodbold baseret på fantasi, glæde, stærk holdånd og ambition.

2. Calcio Superiore vil benytte fodbolden til at skabe optimale rammer for at dyrke et fælles og værdiskabende socialt liv baseret på fantasi, glæde, stærk holdånd og ambition.

Klubbens sportslige målsætning defineres i samråd mellem bestyrelse, træner og spillere forud for hver påbegyndende sæson.

Calcio Superiores sportslige målsætning for 2008 er at vinde række C-7 og sikre direkte oprykning til række B.

_________________________________________________________________________________________________________

Sponsorer


Bryggen 11 - God mad og hjemmelavet is ud af huset.
www.bryggen11.dk

_________________________________________________________________________________________________________

Bestyrelse


  • Victor Malecki, Bestyrelsesformand

  • Filip Engel, Bestyrelsesmedlem

  • Christian Berg, Bestyrelsesmedlem

  • Dennis Hansen, Bestyrelsesmedlem

  • Simon Schack, Bestyrelsesmedlem
_________________________________________________________________________________________________________

Kontakt


Victor Malecki, Bestyrelsesformand
victor.malecki(at)me.com

Spørgsmål vedrørende website:
Philip Bronsztejn, Bestyrelsesmedlem
bronsztejn(at)gmail.com