Træningslejr 2009
CS CAMP 2009 3 DAGE I SMÅLAND MED TRÆNING, RØG OG TEAMBUILDING
For tredje år i træk kunne holdet, staben og de nærmeste venner omkring Calcio Superiore køre nordpå for at kaste sig ud i et af de absolutte højdepunkter i klubbens kalender; den årlige træningslejr til Ødegården i Sverige. 16 CSere deltog i 2009 udgaven af CS CAMP.
Sportsligt såvel som socialt var årets træningslejr nok den bedste nogensinde. Intense kampe med spænding, nerve og flotte mål, blev spillet. Prisværdige stunder med røverhistorier, cocktails og jønter blev tilbragt i pejsestuen. Den indre skovfoged blev for en stund vækket i os alle. Træneren stod på hænder. Mindeværdige måltider blev serveret. Anføren gik død ved midnatstid begge aftener. Alle kom tættere på hinanden igennem kvalitet, nærvær og hærg. Nyd den nedenstående kavalkade af gode minder fra CS CAMP 2009. Vi glæder os allerede til CS CAMP 2010.
